Der er simpelthen så koldt i Finland. Tæer og fingre forfryser og må skæres af.
Denne på mange måde mærkværdige roman handler om en brændehugger, landsbytossen Timmo. Vi er i vinteren 1939. Den røde hær rykker nærmere og derfor rømmer en helt by deres huse. Sætter ild til lortet og tager afsted. Timmo nægter imidlertid at forlade sin fødeby og beslutter sig for at holde skansen.
Den røde hær bliver faktisk ret forvirret over at finde Timmo i den nedbrændte by men lader ham leve og lader ham finde brænde sammen med seks russiske stakler de har tvunget i hæren. Alle fryser konstant. Også læseren.
Huggerne er ikke en lang roman, men historien er umulig at ryste af sig. Man føler sig lidt taget ved næsen – på den gode måde. Historien handler om mod, hvilket er meget eksistentielt og jeg mistænker forfatteren for at invitere læseren med i et filosofisk eksperiment. Hvad er virkeligt? Eller hvad betyder virkelig noget? Har man gjort noget hvis det ikke lykkedes? Ja, nu har jeg forvirret mig selv.
Hvorom alting, en dag rejser jeg til Finland. Men om sommeren.
Anonymous 22:09 on 26. marts 2007 Permalink
Igen ikke helt enig. Synes bestemt ikke vi har med en “tosse” at gøre. Snarere tværtimod. Vil simpelthen ikke henvise til reklame for Punkt 1 – men taler vi ikke om en “win win” situation? Sær ja, men tosset ??
Hilsen din tiger-ven
Zenia 09:08 on 27. marts 2007 Permalink
Ja, men han siger det jo selv
I SAMFUNDETS øjne er han en tosse. Ikke? Delvis enig?