Markus Zusak: Bogtyven

Markus Zusak: BogtyvenMESTERVÆRK. Da Liesel vender sig væk fra sin lillebrors grav på en kold tysk kirkegård, får hun øje på en bog, der stikker op af sneen. Håndbog for Kirkegårdsgravere hedder den . Liesel kan ikke læse. Men lige da beslutter hun at lære det. Bogen holder hun skjult, og da hun kommer i pleje hos familien Hubermann i Himmelstrasse, får hun sig en trofast læsepartner, nemlig papa Hubermann, der med glimt i øjet spiller harmonika og altid er der, når Liesel har forfærdelige drømme om sin døde bror. Fru Huberman hedder Rosa, og hun er en hejre, der konstant koster rundt med alle og er mester i at fremsige fornærmelser eller obskønne gloser. På himmelstrasse bor også Rudy, som en gang malede sig sort i hovedet og legede, at han var Jesse Owens: den tyske superløber, som Hitler ikke ville give hånd til ved OL i 1936. For vi er i nazityskland, og alt det, der sker i disse år, vil for altid ændre verden og menneskene i den. På godt og på ondt. Mest på ondt.

Bogtyven er en smuk, dybsindig og sjælden bog. Alt er helstøbt og perfekt. Ikke et ord ville jeg ændre, og ikke en sætning ville jeg være foruden. Historien har ramt mig lige i hjertekulen. Den er rørende, overrumplende og uhyre velfortalt. Af Døden.
Det er en skæbnefortælling, der aldrig bliver søgt eller sentimental, men alligevel måtte jeg knibe en tåre flere gange, for Liesel, for de trætte tabte sjæle og for Europas historie, som nogen gange synes at kunne gentage sig.

>> anmeldelsen

Markus Zusak: Bogtyven. Oversat af Ole Steen Hansen. Illustrationer af Trudy White. Sesam, 2007
Originaltitel: The book thief (2005)