Markus Zusak: Bogtyven
MESTERVÆRK. Da Liesel vender sig væk fra sin lillebrors grav på en kold tysk kirkegård, får hun øje på en bog, der stikker op af sneen. Håndbog for Kirkegårdsgravere hedder den . Liesel kan ikke læse. Men lige da beslutter hun at lære det. Bogen holder hun skjult, og da hun kommer i pleje hos familien Hubermann i Himmelstrasse, får hun sig en trofast læsepartner, nemlig papa Hubermann, der med glimt i øjet spiller harmonika og altid er der, når Liesel har forfærdelige drømme om sin døde bror. Fru Huberman hedder Rosa, og hun er en hejre, der konstant koster rundt med alle og er mester i at fremsige fornærmelser eller obskønne gloser. På himmelstrasse bor også Rudy, som en gang malede sig sort i hovedet og legede, at han var Jesse Owens: den tyske superløber, som Hitler ikke ville give hånd til ved OL i 1936. For vi er i nazityskland, og alt det, der sker i disse år, vil for altid ændre verden og menneskene i den. På godt og på ondt. Mest på ondt.
Bogtyven er en smuk, dybsindig og sjælden bog. Alt er helstøbt og perfekt. Ikke et ord ville jeg ændre, og ikke en sætning ville jeg være foruden. Historien har ramt mig lige i hjertekulen. Den er rørende, overrumplende og uhyre velfortalt. Af Døden.
Det er en skæbnefortælling, der aldrig bliver søgt eller sentimental, men alligevel måtte jeg knibe en tåre flere gange, for Liesel, for de trætte tabte sjæle og for Europas historie, som nogen gange synes at kunne gentage sig.
>> anmeldelsen
Markus Zusak: Bogtyven. Oversat af Ole Steen Hansen. Illustrationer af Trudy White. Sesam, 2007
Originaltitel: The book thief (2005)
Sus 21:48 on 9. oktober 2007 Permalink
Fin anbefaling! (Har først læst den nu, hvor jeg har fået skrevet min egen anbefaling af samme bog.)Du får meget med, og du har ret: Det er en stor bog! Alle SKAL læse den!!
Eileen 21:07 on 18. december 2007 Permalink
Den var rigtig go. Ikke sentimental og kvalm, som nogle bøger fra krigen kan være. Jeg var vild med perspektivet: at det var Døden, som fortalte historien. Tænk sig, trods hans store travlhed på daværende tidspunkt så havde han tid til at følge Liesls liv og levned.
Ulla 20:43 on 5. april 2009 Permalink
God anmeldelse.
Birgit 23:27 on 28. december 2009 Permalink
Ja, den skønneste bog. Jeg fik den anbefalet i England, hvor jeg købte den. Efter at have læst den, var jeg sikker på, at den slet ikke var oversat. Har aldrig hørt om den, selvom jeg læser meget…
Forlaget må have gjort en stor fejl i deres markedsføring af denne bog. Og den står som regel kun sammen med ungdomslitteratur… Den kan læses af alle aldre, kender mange som selv har oplevet krigen som barn, som er betaget af bogen… Så det må være en ommer, kære forlag…
zenia 12:36 on 2. januar 2010 Permalink
Du har helt ret, Birgit. Bogen kan bestemt læses af alle.
Forfatteren insisterer selv på at det er en ungdomsbog. Det er en spændende diskussion. Hvis bogen flytter hen til voksenlitteraturen i boghandleren går de unge, de intenderede læsere, glip af den. Den kan selvfølgelig stå begge steder.
Jeg kender altså også voksne, som synes at den slet ikke er interessant. At den er for banal og tydeligvis for unge. Er slet ikke enig!